Vilkår/betingelser

TENNISKLUBBEN RYVANGS Generelle betingelser

 

Nedenstående generelle betingelser gælder for alle typer medlemskab af Tennisklubben Ryvang (TKR).

Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som medlem og TKR.

 

 

Dokumentation og vejledning

Indmeldelsesprocedure og lignende praktiske informationer om medlemskab findes på TKR’s hjemmeside www.tkr.dk og uddybende spørgsmål kan besvares af Bestyrelsen kontaktdata findes også på hjemmesiden.

 

Leveringstid

Bekræftelse af medlemskab af TKR samt levering af medlemsnummer samt login og password til klubbens elektroniske bookingsystem sker via e-mail efter at kontingent samt indmeldelsesgebyr er registreret modtaget på TKRs konto.

 

 

Pris og betaling

På TKRs hjemmeside kan du tegne medlemskab af tennisklubben.  De forskellige typer af medlemskab er vist nedenfor:

Junior medlemskab  -  200,00 for 1 sæson

Senior medlemskab  -  600,00 for 1 sæson

Passivt medlemskab  -  100,00 for 1 sæson

Foruden kontingent skal nye medlemmer betale kr. 100,- i indmeldelsesgebyr.

 

Kontingent samt indmeldelsesgebyr kan betales via:

- Dankort

- Internationale betalingskort (Visa, Mastercard,
  Maestro, Visa Electron, JCB)

- Giro

- Netbank

 

Alle priser på medlemskab hos TKR på web-adressen http://www.tkr.dk er inkl. moms.

 


 

 

 

 

 


Betingelser

Klubben råder ikke over egne baner, men får hver sæson tildelt et antal baner fordelt på alle ugens dage på Ryparken sportsanlæg, Lyngbyvej 110, 2100 København Ø. Der tages derfor forbehold for, at banetiderne kan variere fra sæson til sæson.

 

Booking af baner skal gøres via TKRs elektroniske bookingsystem på www.tkr.dk eller på den i klubhuset ophængte PC skærm.

 

Nye seniormedlemmer er i det første år dagmedlemmer (D) og kan booke baner til og med kl. 16:00 mandag til og med fredag (i weekenden er der ingen begrænsninger). Efter 1 års medlemskab bliver seniormedlemmer automatisk fuldtidsmedlemmer (F) og kan herefter booke alle banetider.

 

Det er kun tilladt at booke 1 bane af gangen. Medspillerens medlemsnummer skal angives i bookingen.

 

Såfremt et medlem ønsker at spille med en gæst (ikke medlem), opkræves medlemmet et gebyr for gæsten (pt. Kr. 50 pr. gæst).

 

Passive medlemmer kan ikke booke baner og kan heller ikke udøve bestemmende indflydelse på klubben via Generalforsamling eller på anden måde.

 

Tilmelding til aktiviteter arrangeret af TKR, herunder træning, sker efter de betingelser og priser, der bliver formuleret i forbindelse med udbydelse af den pågældende aktivitet. Aktiviteter annonceres via TKRs hjemmeside og/eller på klubbens opslagstavle placeret ved tennisbanerne.

 

Fortrydelsesret og udmeldelse

Efter indmeldelse kan medlemskab ikke refunderes – hverken helt eller delvist.

 

Udmeldelse sker automatisk, når kontingent ikke er indbetalt rettidigt. Ved eventuel genindmeldelse sker indmeldelse på samme vilkår som ved ny-indmeldelse det vil sige, at der betales nyt indmeldelsesgebyr, og den genindmeldte får status som D-medlem.