Formandens spalte

 

Kære medlem.

Med Tennisklubbens TKR´s hjemmeside, her på tkr.dk, har klubbens medlemmer og andre interesserede mulighed for at følge med i de seneste nyheder eller orientere sig om faktuelle forhold i klubben.

 

Det er vores hensigt, at klubbens medlemmer kan se og hente de oplysninger, som de har brug for, og at nye eller mulige medlemmer kan orientere sig om klubben og dens grundlag.


En speciel klub 

Som det fremgår af klubbens vedtægter er Tennisklubben Ryvang en speciel klub, i og med at den består af en lille gruppe hørehandicappede medlemmer og en større gruppe hørende medlemmer.

 

Denne hjemmeside er i god tråd med klubbens særlige hensyn til de hørehandicappede og deres muligheder for at få overblik over og indblik i informationer, som er relevante for netop dem. Det er derfor håbet at især de hørehandicappede vil benytte sig af denne mulighed.

 

TKR´s Hjemmeside

Selve hjemmesiden, de grafisk opbyggede sider, indeholder kun generel, faktuel information, og disse sider vil kun opdateres, hvis ting ændrer sig, hvis vi fx. får nye medlemmer i bestyrelsen.

 

Aktuel information og webfora

Aktuel information fra bestyrelse, holdledere, rejsearrangør osv. vil man finde i de såkaldte "webfora", en interaktiv del af siden, hvortil der skrives direkte, uden om webmasters.


Via disse webfora, med de mange interaktive funktioner, har også medlemmer SELV mulighed for at debatere, reagere, aflyse, påvise, efterlyse, henvise, udveklse, oplyse, annoncere osv.

 

Jeg håber disse, meget demokratiske fora bliver udnyttet, de er hvertfald til at gå til for enhver.

Med håbet om Tennisklubben Ryvangs hjemmesides fortsatte succes, ønsker jeg god læse- og skrivelyst.


Med sportslige hilsener

Claus Vinding

Formand