Pga. Sterlings krak var eneste forbindelse til Agadir et Thomas Cook-fly fra Landvetter-lufthavnen i Gøteborg - dvs. klubbens rejsende bordede en bus fra Hellerup kl. 00.45 og kørte den forkerte vej nordpå i 4 timer. Fra den i øvrigt nydelige svenske afgangshal sjokkede man så - efter nok et par timer - ind i flyet til 4-5 timers flyrejse og usædvanlig mad bestående af varm sovs og kartoffelmos – kl. 9 om morgenen! Thomas Cook bryder sig vist ikke om kold mad.
Til gengæld blev vi på La Kasbah modtaget af klubbens rødnæsede fortrop, som havde sparet sammen til 14 dages ophold - og derefter var alt solskin som sædvanlig. Jeg kan knap huske en dag med sløjt vejr i alle de år, vi har været på stedet. De holder også fast i all-inclusive-konceptet. Det er nærmest umuligt at få udgifterne til at slå til, når der står gratis på alt lige fra øl, vand, cola og mojitos til is, pandekager og kaffe. Og serveringen er vældig kvik – især når medlemmerne hver især stikker serviteuren nogle af de lokale dask i drikkepenge straks fra starten, omend der syntes at indfinde sig en svag alzheimer hos enkelte tjenere de sidste dage. Måske man skal sprede drikkepengene lidt over ugen, hehe. For enkelte kvindelige deltagere var de manglende udgifter en kilde til stadig bekymring, hvorfor de så sig nødsaget til i stedet at investere i pedicure, kilovis af garn, blondeundertøj, nødder, abrikoser, hvidløg, chili og mere ell. mindre haute couture-gaver til hjemlige slægtninge. I mellemtiden forsøgte Janek og Claus at bringe hinanden på fattiggården via hardcore timelange backgammon-seancer. Jeg tror den ene havde tabt ca. 12 kr., da alt var gjort op . Og eftersom der var indlagte besøg på golfbanen, i Marrakech og Essaouira - og der også var arrangeret div. mesterskaber i boccia og minigolf, kan undre at der også blev tid til tennis , men det gjorde der!
Efter at vi havde takket Fred for hans kæmpearbejde med at arrangere turen – gad vide om nogen egentlig har fornemmelse af, hvor meget arbejde der ligger i dét – kunne det konstateres at:
I doublegruppe 1 vandt Kurt og Maibritt – efter at sidstnævntes kære Morten havde givet hende et kort ”Kurtsus” i hvordan bolde skal spilles for at vinde i tennis. Herefter var de nærmest urørlige. Doublegruppe 2 vandtes af turens mest tennis-kyndige deltagere, nemlig Poul Chr. og vores træner,Ole. Enkelte af deltagerne i denne gruppe mente, at der var tale om fejge hold, men turneringsledelsen var som altid uimodtagelig for indvendinger – et mægtig godt princip. Doublegruppe 3 vandtes af ubesejrede Nikolaj og Kim, som vandt flere af kampene med suveræne 7-6. Også her mente flere at kunne konstatere fusk med holdopstillingen, men turneringsledelsen…osv. I samme gruppe vandt Hans/Claus ikke meget, hvilket utvivlsomt hang sammen med, at de ikke kunne passe sengetiden. Og Lars gennemførte på imponerende vis samtlige kampe og mere til med en metalskinne i venstre skulder efter et skiuheld. Desværre gjorde han det samtidig umuligt for os andre at klage over små skavanker. Det var der ligesom ingen der gad høre på. Singlegruppen vandtes også af Nikolaj efter flere tætte kampe mod bl.a. Søren og Paul. Sidstnævnte hævdede hårdnakket at nogen havde kommet noget i hans kaffe og – efter at spilleplanen på mystisk vis forsvandt – også at han havde spillet 5 kampe og vundet 6. Turneringsledelsen var således under konstant pres hele ugen og måtte i visse tilfælde ty til trøstende alkohol, hvilket andre igen mente førte til for meget støj, akja. Sidste aftens traditionelle debutant-underholdning bød på salsa-undervisning, dans og ømme tæer samt højtlæsning af takkeskrift med indlagt oversættelse af eksperter i fransk, polsk og tegnsprog. Jeg tror den franske udlægning var korrekt J
Sammenfattende kan siges at vi med stor sandsynlighed kommer igen næste år – med direkte fly fra CPH, uden kartoffelmos i morgenmaden. Også selvom 2-3 af de nederste baner er under forvandling til biltrafik og de lokale agitatørers aften-underholdning bliver mere og mere bizar. I år var vi således vidne til den marokkanske udgave af Pirates of the Caribbean, hvor ”Jack Sparrow” ivrigt heksede rundt på en interimistisk bro over poolen med nogle ubestemmelige sørøver-samlesæt i hælene. Og dagen efter var der berber-trom-trom hele aftenen!
Men jeg tror vi vender tilbage alligevel.
Kh Kim