Holdresultater

 

 Holdkaptajnerne kan få indlæg bragt på denne side, ved at sende det til c.vinding@privat.dk

Kære kombatanter og mænd af reserven

 

Spændingen er stadig intakt efter det dramatiske opgør på arbejdernes (ATK’s) kampplads på Genforureningspladsen tirsdag 26. august. Stillingen var 2-2 da mørket sænkede sig.

 

Carolines flotte sejr i to sæt tæller desværre ikke. Capt. K, der som bekendt er ærligheden selv, forklarede nemlig arbejderkaptajnen inden kampstat, at Caroline ikke var helt legal, fordi hun havde spillet mod ATK ugen før. Da ATK kæmper med næb og klør for at undgå nedrykning, greb de muligheden for en nem sejr. Forståelig nok. Men kampen blev spillet og arbejderkvinden fik vist først besked bagefter om, at den ikke talte. Godt kæmpet Caroline.

 

Mix-doublen blev i al beskedenhed forbilledligt udført af Capt. K og Pernille W. Der var ingen vaklen i geledderne. Arbejderkaptajnen og hans partner fik læsterlige klø 6-1 og 6-3. Arbejderkaptajnen gik og bandede, mens han sank længere og længere ned i kviksandet på den skandaløst bløde bane.

 

Anderledes dramatisk stod det til på nabobanen, hvor den førhen så diabolske duo bestående af rejsekongen og Don Ø, var i store vanskeligheder. Det knagede voldsomt i det gamle ægteskab efter tabet af første sæt. Lidt hurtig parterapi fik dem tilbage på sporet i andet sæt, som blev vundet. Men i tredje sæt gik de to TKR tanter tydeligvis hinanden på nerverne. Mundhuggeriet tog til, da føringen blev sat over styr og arbejderduoen kom foran og virkede uovervindelige ved 5-4. Men på helt utrolig vis lykkedes det ved hjælp af negativ energi at vende situationen og få sejren i hus. Godt gået af de to tanter, men et godt eksempel på at civilisationen kun er et tyndt lag fernis. På den anden side er McEnroe jo et godt eksempel på, at man kan nå langt med en negativ indstilling. Ifølge ham selv var det hadet, der drev ham frem.

 

Dramatisk på en helt anden måde blev Michael Linds herresingle. Det blev titanernes kamp. Michael tabte første, vandt andet og tredje sæt udviklede sig til et sandt drama. Arbejderne sad yderst på stolene for de vidste, at alt var tabt, og at de ville få halvdelen af klubben på nakken, hvis de tabte. Det ville starte en lavine af nedrykninger. På tilskuerpladserne begyndte de endda at spørge, hvad et nederlag ville koste i kasser øl. Jeg forklarede dem, at vi var en klub af ære.

På banen bølgede kampen om 3. sæt. Michael trak fra mod slutningen og det så ud som om Michael ville hive den hjem ved stillingen 5-4. Men arbejderen kom igen og kom foran 6-5. Michael kom op til tiebreak 6-6. I tiebreaken, hvor det var ved at blive temmelig mørkt, kom Michael igen foran og så igen ud til at vinde ved stillingen 5/3 (Så vidt huskes). Men med en kraftanstrengelse kom arbejderen op og vandt tiebreaken 7/5. Ærgerligt, men godt kæmpet Michael.

 

Nu er 1. herresinglen med Rune S. afgørende. Der blev spillet et fejende flot sæt, som Rune i første omgang så ud til at ville vinde. Men arbejderen fik vendt situationen og vandt det 7-5. Kampen blev afblæst i andet sæt ved stillingen 3-2 til Rune på grund af mørke. Afgørelsen falder i starten af næste uge. ”Jeg vinder den, det kan jeg mærke”, udtalte Rune efterfølgende.

 

Vi venter i spænding.

 

Hilsen

Capt. K

 

             

 

 

TKR regerer på Østerbro

 TKR’s Dream Team 2 fik storsluppen storsejr i lokalopgøret mod rivalerne fra B93  

 

Af (Capt K)

 

”Det var stort. Det viser, hvor stort et potentiale mennesker har, når blot de får de rette rammer under den rette ledelse. Jeg er stolt af dem”, udtaler kaptajnen for TKR’s Dream Team 2, Capt K (), efter 4-1 sejren på hjemmebane i lokalopgøret mod B93 i serie 2. Kampen var samtidig holdets første i dette års sæson.

 

Damesinglen, Pernille Wiberg, kom let fra sæsonstarten. En på forhånd rystet B93 kaptajn meldte 15 minutter før kampstart afbud på denne post. Lidt kedeligt for TKR’s feminine forkæmper. Til gengæld kunne hun læne sig tilbage og nyde flere timers underholdning i topklasse under indtagelse af store mængder is og kartoffelbåde.

 

Den gode vært

Således foran 1-0 begav Capt. K. () sig i kamp med B93’s 2. single. TKR kaptajnen havde på forhånd bestemt sig for at give den i rollen som den gode vært, nu da modstanderne så ynkeligt måtte scratche en kamp. En rolle han udførte til punkt og prikke. Han startede med at lægge sig i front indtil 4-2 bare for at markere, hvem der bestemte. Derefter lod han sig falde tilbage, så det så ud som om, at det var B93 spilleren, der havde initiativet. B93’eren fik lov at vinde sættet 4-6. I 2. sæt lod TKR kaptajnen som om, at han havde svært ved at serve. Og B93’eren kom foran 1-3. Derefter kæmpede Capt K sig tilbage og de to fulgtes frem til tiebreak. TKR kaptajnen overvejede et øjeblik at trække kampen ud i et tredje sæt, men lod til sidst den nervesvækkede B93 vinde tiebreaken. Den stakkels mand havde en teateraftaler, han skulle nå, så altså slutcifrene 4-6 6-7 og stillingen 1-1. Strategien virkede, spændingen var intakt på TKR’s baner.

 

Skægaben og Den gamle nar

 

På banen ved siden af var TKR’s magiske mix – Nanna Gerdes og – kommet i gang efter i halve timer at have løbet rundt efter en KI banemand, der kunne hæve de slatne net. Det viste sig at være en umulig opgave. Nøglen var forsvundet med den sidste rest af Berlinmuren. Rygter vil vide, at den er set i STASI – arkivet et sted.

Modstanderne var en meget ung kvindelig B93’er og en mand med fuldskæg og en besynderlig adfærd (Herefter kaldet ”Skægaben”). Lars T. stillede senere diagnosen Asperger. For eksempel ytrede Skægaben på et tidspunkt højlydt: ”Vi spiller på den gamle” - helt blottet for empati (Man skal jo ikke altid sige sandheden). Lars T overvejede et øjeblik at lave ”en Christian Poulsen”, men valgte i stedet at svare: ”Ja spil I bare på Den gamle nar”. Det forsøgte de så, men afstraffelsen var hård og kontant. De måtte trække sig efter en psykisk og fysisk mavepuster med cifrene 6-1 6-3. Stærkt gået af ”Den gamle nar” og superb spillende Nanna. Capt. K bad efter kampen B93 kaptajnen arbejde lidt med hans holds sociale kompetencer.

 

 Arbejdssejr

var gået i gang med 1. singlen mod en B93, der til tider lignende en yngre udgave af ham selv i spillestil. Mens solen begyndte at blive rød, kostede Michael B93’eren rundt på banen og vandt første sæt 6-3. I andet sæt begyndte Michael at vise tegn på træthed, og nerverne sad udenpå på tilskuerpladserne, da han tabte 2. sæt 5-7. Herredoublen var nu i gang ved siden af, og en af to kampe skulle vindes, hvis lokalopgøret skulle i hus. Men med en kraftpræstation af utrolige dimensioner asede og masede Michael sig ovenpå, og en mere og mere blåviolet B93’er måtte til sidst kaste håndklædet i ringen ved stillingen 6-4 i tredje sæt.

 

To gange Lars

Mens alt dette skete, var to gange Lars – og – i gang med doublen på banen ved siden af. Man kan roligt sige, at tilskuerne sad på det yderste af stolene og nervøst fulgte slaget i de to afgørende kampe, der var i gang, mens de kørte kartoffelbåde og fadøl ind. Spændingen steg til det ulidelige, da To gange Lars kom dårligt fra start og tabte første sæt 4-6 til B93 kaptajnen og hans makker. Men To gange Lars var på vej op. Pludselig piftede boldene om ørerne på B93’ere efter at Lars’erne fandt 110% spillet frem. 2. sæt blev vundet overbevisende 6-1. Og i 3. sæt dominerede Lars’erne fra starten og alt var under kontrol til stillingen 5-1, da Lars S’s knæskade brød ud og han så ud til at knække sammen. Lars C kunne se problemet og Lars S blev parkeret ved nettet, mens han hamrede fire kanonserver ned i B93’erne servefelt til sejrscifrene 6-2. Fantastisk spektakulært.

 

En 4-1 sejr over B93 var en storsluppen sæsonstart for The Dream Team 2.

  

En blød start på en stor 2007 sæson

Op til turneringsstarten i serie 3, har der været udtagelseskampe internt i TKR. Talentmassen er stor i år, og holdet, der mødte Sundby i Ryvangen tirsdag den 15. maj, fremstod med masser af potentiale og mange debutanter.

 

Sundby stillede desværre også med et stærkt hold. Samlet blev det til et nederlag på 4-1.

 

Herresingle 2 fra Sundby tog kynisk brodden af TKR's nye mand Rune Schou. Kampen var tæt: 3/6 - 6/7

I den anden herresingle vandt Sundby endnu et tæt opgør over TKR’s serv-flugt specialist Peter Nielsen.

Damesinglen fra Sundby var en gæstespiller fra England med masser af power. Hun slog Bergliot Jensen fra TKR.

 

I doublerne gjorde den hidtil upåagtede spiller Moeko Saito-Jensen sig positivt bemærket med tunge grundslag, offensivt netspil og sejrsvilje. Moeko vandt - sammen med en glimtvis velspillende - en sikker sejr i mixdouble.

Herredoublen blev endnu en tæt affære. Veteranen Christian Palvad og TKR debutanten Søren Bisgaard tabte i tre sæt til Sundby.

 

Samlet set et dårligt resultat. Prognosen er dog lys for 3. holdet, og kamptræning vil give den sidste overvægt i de tætte opgør.

 

/

 

Det grå guld har slået til igen !!!

 

H-holdet har gjort det igen og hev et stort sejr over NTK på 5:0 hjem.

Kampen blev spillet tirsdag den 06.06.06 (omen - brrrr. !!!) i Ryparken.

Vi klarede os ikke så godt som i forrige kamp mod B93 (10:0 i sæt) og måtte nøjes med kun 10:1 i sæt.

Så nu fører vi H serien !!!

Ay caramba !!!

 Mvh Janek, H holdets stolte kaptajn

1. holdet åbnede sæsonen med sejr!!

1. holdet spillede lørdag sæsonens første holdkamp på udebane mod Dragør. Med flotte sejre til Lars Hove, Morten Kardos og Torbjørn Lange i singlerne samt sejre i begge herredoubler ved Nulle/Lars og Torbjørn/Morten vandt holdet en samlet sejr på 5-4. Dermed den bedst mulige start for 1. holdet.

 

The Middleclass Dream Team sled sig til stor arbejdssejr mod arbejderne.

3. holdets kamp ude mod ATK den 23. maj (Række serie 3)

 

Af Kaptajn Thomas Kokholm

 

Godt nok har Socialakrobaterne og Gucci Helle set de første positive meningsmålinger i flere år. Men det, der er tilbage af den danske arbejderklasse, måtte sande, at træerne og de røde faner ikke vokser ind i himlen, da de stødte ind i The Middleclass Dream Team fra TKR på deres egen sportsplads opført i arbejderbevægelsens storhedstid.

 

På en blæsende tirsdag aften stod det klart for medlemmerne af Arnbejdernes Tennis Klub (ATK), at det stadig er middelklassen, der styrer Danmark også på tennisbanen.

 

havde overtaget første herresinglen, da måtte melde afbud på grund af sygdom. Selv en sund middelklassedreng kan altså blive syg.

Palvad gav imidlertid betegnelsen arbejdssejr en helt ny dimension. Fra en position som underdog i første sæt, bagud 5-1, så fightede han sig på forrygende vis tilbage i kampen, og vandt sættet i tiebreak.

 

Med samme opbud af viljestyrke sled han sig frem til sejren i 2. sæt, der også blev afgjort med tiebreak.

Et klassisk eksempel på middelklasse stræbsomhed. Det var enestående eksempel på middelklasseånden aktion. Bravo!

 

På banen ved siden af kæmpede Karoline Lolk en noget nær ligeså dramatisk kamp, og den var længere, med bolde så lange som et gennemsnits parti. Karoline vandt første sæt 3/6, men så markerede arbejderkvinden sig og fremviste en den rutine, som hun tillært sig gennem mange timer ved samlebåndet. Hun vandt andet sæt 6-3. Men konfronteret med den materialiserede middelklasse ånd bukkede hun under i tredje sæt med cifrene 5-7. Der var der vist også gået det meste af tre timer. Godt gået Karoline.

 

Dream Teamets 2. herresingle Nicolai Jørgensen havde imidlertid anderledes problemer. Her havde saften og kraften fra den gamle arbejderbevægelse overlevet. Nicolai blev rundbarberet af arbejderen med 6-1 i første sæt. Så vågnede middelklassedrengen lidt op, men med kampråbet "Stauning eller kaos" vandt arbejderen 7-5 i andet sæt.

  

The Dream Teams power mixdouble, bestående af Sinus Frank og hustruen Line gjorde anderledes kort proces. De stod for dagens korteste kamp, der sluttede 3-6 3-6.

 

En anderledes dramatisk kamp af mytologiske dimensioner udspandt sig i Herredoublen, hvor Capt. K. og Kim Dalgaard mødte et par garvede, barkede arbejdere.

Vi lagde godt ud kom foran. Kunne have afgjort 1. sæt ved stillingen 4-5, igen ved stillingen 5-6, men tabte sættet på gulvet i tiebreak.

Nu kørte arbejderne med den store maskine. De kom foran 3-0 i andet, og det så sort ud for middelklassedrengene.

Men med kampråbet "sejr eller døden" og en overmenneskelig indsats fightede vi os tilbage i kampen og vandt 2.sæt 5-7. Nu var arbejderne rystede, men kom igen. Spændingen var intakt ved stillingen 4-4. Men med et sidste stort opbud af middelklasse ånd trak Kaptajnen og Kim D. sejren i land inden mørket sænkede sig over arbejderbyen.

 

Endnu en stor dag for The Middleclass Dream Team, der indtil videre er ubesejrede i Serie 3.

 

Næste kamp er på torsdag 1. juni, hvor vi spille hjemme mod KB.

 

[]

Det var storsluppent, det var dramatisk, det var fantastisk

3. holdets kamp mod B93 i Ryvang den 16. maj (Serie 3)

 

Af Kaptajn Thomas Kokholm

 

Det var storsluppent, det var dramatisk, det var fantastisk. TKR gjorde næsten rent bord i lokalopgøret mod B93. Med andre ord, kaptajnens masterplan virkede.

Jeg nævner resultaterne per hukommelse, så der kan være visse erindringsforskydelser.

1.herresingle og reservekaptajn Lars Sørensen overlod intet til tilfældighederne. 6-2 og 6-1, Sådan!


Karoline psykede B93 valkyrien i en sådan grad, at hun dårligt viste, hvad der var op og ned på ketsjeren. 6-2 og 6-2 blev det (Så vidt jeg husker). Rygterne siger, at B93’eren lod sig indlægge kort tid efter.

Den dynamiske TKR mix-duo Sinus og Line var i flyvende form og vandt også noget lignende 6-2 og 6-1. B93 parret har bestilt tid til parterapi.

2.herresinglen ved Christian P. var noget nær ligeså overbevisende med cirka cifrene 6-2 og 6-1.


Og så komme vi til Kim D. og Kaptajnens herrerdouble. Vi lagde stærkt ud og markerede, hvem der bestemmer på Østerbro. Foran 5-2 i første sæt fik vi meldingerne om diverse sejre. Derefter gav vi den i rollen som den gode vært. Så vi lod gæsterne kommer med. Vi markerede igen ved stilling 6-5. Lod os falde tilbage igen og markerede ved føringen 5-4 i tiebreak, hvorefter vi lod dem tage første sæt 6-7.

Vi havde besluttet os for, at gæsterne skulle have lidt med hjem. Der var jo ingen grund til at udsætte vores naboer for den totale ydmygelse. Og da kaptajnen havde to dages flytning i benene og det samtidig begyndte at regne lidt mere og det var ved at blive mørkt, så var der jo ingen grund til at trække det ud. Så B93 doublen fik lov at tage 2. sæt 2-6.

Altså alt i alt en super god sæsonstart for The middleclass Dream Team i Ryparken.

Næste kamp er ude mod ATK på tirsdag den 23. maj. Capt. K. strikker en ny masterplan sammen i løbet af de kommende dage.

 

Med sportslig hilsen
Capt. K.

 

H-holdet har gjort det igen og hev en stor sejr over B93 på 5:0 hjem.

Kampen blev spillet tirsdag den 23.05.2006 i Ryparken, så .

hjemmebane fordelen spillede sikkert ind.

Det blæste cirka en halv pelikan eller måske endnu mere (helt op til en hel pelikan).

Det var morsomt at se på bolde som man mente var laaang ude landede lige pludselig midt på banen, eller omvendt,

bolde der var placeret præcist  en meter før baglinien , landede på side banen.

Men takket være holdets høje moral og ikke mindst lang rutine (en del af spillere er faktisk over 50 år gamle, selv om de ikke ligner en over 40 !!!),

lod vi os ikke forstyrre af det i samme grad som vores yngre modstandere gjorte det.

Efter kampen fik vi en velfortjent øl + en til med Claus som den glade giver (Claus havde fødselsdag samme dag).

Og det klarede vi også meget fint.

 

Ay caramba !!!

 

 

Mvh Janek, H holdets stolte kaptajn

-------